• Racer - MTB - Motion

    nsc5
    Velkommen
    til Nykøbing Sjælland Cykelmotion

  • Racer - MTB - Motion

    nsc5
    Velkommen
    til Nykøbing Sjælland Cykelmotion

  • Racer - MTB - Motion

    nsc5
    Velkommen

    til Nykøbing Sjælland Cykelmotion

Aktiviteter

Nyhedsbrev

Årsoversigt

Årligt tilbagevendende aktiviteter.

Klubaften.
Den første tirsdag i hver måned kl. 19.00 i klubhuset.

Generalforsamling
Generalforsamlingen holdes i februar måned.

Klubfest.
Holdes efter generalforsamlingen.

Pizzatur.
Pizzaturen køres som regel en tirsdag i april. Vi mødes ved klubhuset og cykler i ca. 1 time. Efter cykelturen indtager vi de i forvejen bestilte pizza'er og har et par hyggelige timer sammen.

Klubtur til Mallorca.
Turen til Mallorca ligger i april måned, i en uge hvor den ikke falder sammen med Påsken. Tilmelding til turen er i august.
 
Klubtur Skærtorsdag.
Afhængig af hold 45 - 90km.
 
Klubtur Pinsedag.
Afhængig af hold 90 - 125km.

Hallandsåsen.
Klubturen til Hallandsåsen giver mulighed at køre på udfordrende bakker. som er længere og har større stigningsprocenter end vi er vant til. Landskabet er smukt og er man ikke så vild med bakkerne, kan en tur rundt om Hallandsåsen i mindre kuperet terræn absolut anbefales. Turen er først i juni.

Grillaften.
Klubaften i juni måned.

Isefjorden rundt.
Vi kører fra klubhuset med kurs mod Rørvig, hvor vi tager færgen til Hundested. Herfra går turen mod Sølager og endnu et hvil på færgen til Kulhuse. Vi suser forbi Jægerspris og Over Dråby rundt om Dalby og Kundby videre mod Kirke Hyllinge og Ejby til højre over Munkholmbroen og ISKAGEHUSET, hvor man også kan købe pølser og tappe GRATIS vand. Så går turen forbi Tjepperup og Holbæk og alt efter trafik, vind og vejr kører vi ad landevejen eller over landet mod Nykøbing Sj. Turens længde ca. 120km.
 
Isefjorden rundt med 4 færger.
I 2006 cyklede 7 fra klubben denne dejlige tur. Trods et voldsom torden- og regnvejr ved Holbæk, var vi enige om, at denne tur skulle gentages – blot er det bedre at køre den modsatte vej. Vi starter ved klubhuset og kører via Siddinge dæmning og Lammefjorden til Holbæk. Efter ca. ½ times sejlads er der 10 min. til Spisestedet Orø, hvor vi spiser frokost. Orø er et besøg værd, så vi bruger ca. ½ times tid på øen, inden vi cykler til Øster færge, som sejler, når vi ”sætter” flaget. Fra Hammer Bakker kører vi mod Kulhuse, hvor færgen sejler ca. hvert kvarter. I Sølager er det måske kaffe/is tid og vi når nemt færgen fra Hundested senest kl. 17.25.
 
Grilltur til Sandskredet.
Vi cykler fra klubhuset til Sandskredet, hvor vi tilbereder vores mad over grillen, spiser,bader og hygger os sammen til sidst på eftermiddagen, inden vi cykler tilbage til Nykøbing.
 
Klubmesterskab i linieløb.
Foregår på en 4.8km rundstrækning på Nakke - der køres 10 omgange. Rytterne inddeles i de grupper hvori der trænes på søndage.
 
Fidusmesterskab.
Er årets klubmesterskab, reglerne gør, at alle kan blive fidusmester. Det er ens tidsfornemmelse og dommeren / tidtageren, der er afgørende for mesterskabets udfald.
 

Kommende aktiviteter

  • Vintertræning på MTB kl. 09.30

    Søndag d. 29. oktober starter vintertiden, det er ensbetydende med at vi til fællestræning kører på MTB og trækker fra landevejene og ind i skovene, sommerhusområder og andre steder hvor der er lidt mere ly for vinden og det køligere vejrlig.

    OBS! Fra oktober 2017 starter vi fællestræningen på MTB kl. 09.30 om søndagen.

  • Klubaften.

    Tirsdag d. 5. december - Julehygge.
    Vi siger god jul til hinanden med gløgg og æbleskiver.

Copyright © 2017 | Nykøbing Sj. Cykelmotion